Kalender
Planlægning via valideret dybdelink: indtil videre.
Hvad den gør
Når en samtale når til "lad os finde et tidspunkt", genererer agenten en planlægnings-call-to-action, der peger på dit eksisterende bookingværktøj, hvor destinationen kontrolleres mod en tilladelsesliste, så den ikke kan ledes andre steder hen. Det er det hele i dag.
Hvorfor det er vigtigt
Vi viser dette modul netop fordi det er det, der ikke er bygget. Mest af værdien af en offentlig statusoversigt kommer fra de punkter, der er ubekvemme. Hvis vi fortæller dig sandheden om Kalender, er de andre ti punkter noget værd.
Hvordan det fungerer
Destinationen er på tilladelseslisten
Den booking-URL, agenten genererer, valideres mod en konfigureret tilladelsesliste, så en samtale ikke kan overtale agenten til at linke til et vilkårligt sted.
Ingen tilgængelighed, intet begivenhedslager, ingen synkronisering
Der er ingen kalendermodel bag dette. Hvis du har brug for, at agenten skal kunne ræsonnere over ledig/optaget tid, kan den ikke gøre det i dag.
Spørgsmål
- Kan agenten booke et møde for mig?
- Den kan give en person et valideret link til dit bookingværktøj. Den kan ikke læse din tilgængelighed eller oprette en begivenhed.
- Hvornår bliver dette til virkelighed?
- Vi har ikke forpligtet os til en dato, og vi vil hellere lade den ligge på bænken end at sætte et kvartal på den.
The rest of the bag
Adgangskontrol
Rettigheder pr. dokument, der filtrerer svar, ikke kun sider.
Politikafgørelser cachelagres pr. session for hurtighed; en ændring i rettigheder udbredes ved cache-invalidering i stedet for øjeblikkeligt på alle igangværende anmodninger.
Dokumentation
Et mappetræ, som agenten læser, og en konfigurationsfil, den adlyder.
Uddragning dækker PDF'er, regneark og transskriptioner. Eksotiske binære formater analyseres ikke.
Hændelser
En holdbar log over, hvad agenterne gjorde, og hvorfor.
In-process-hændelsesbussen er en enkelt-node-afsender, ikke en distribueret broker. Den holdbare registrering på tværs af agenter er en separat Postgres-opgavelog.
That was step 1 of 6: a request arrives. Next, the subdomain is the isolation boundary, so the request resolves to one workspace, one database, and one question of whether it is even in scope.